Man skal aldrig...

Virkelig ALDRIG!

Fortælle andre om hvor godt det går! Ikke bare et lille pip! Nada!

Man skal lige vove at påstå, hvor søde ens børn er for tiden og hvor harmoniske, nuttede og høflige de er. Aldrig, aldrig, aldrig - NOGENSINDE!

Fordi gør man det så zoomer universet straks ind på én og BANG - hele lortet falder på gulvet! Der bliver simpelthen uddelt seriøse smæk - for gud nåde og trøste den, der synes det hele er fryd og gammen. Eller som Bruce fra "Bruce Almighty" så pænt udtrykker det:

"Oh, smite me! You mighty smiter!"

Nu er det ikke så tit at jeg bliver strøget med hårene længe ad gangen, men når det sker så kan jeg absolut ikke holde min kæft - og jeg tror faktisk aldrig jeg lærer det. Men nu skriver jeg det ned og så kan jeg måske, men også kun måske, tænke mig bedre om en anden gang!

Det gik galt i lige akkurat det øjeblik jeg besluttede mig for at dele min "søde" unge med min veninde. Og så har det sådan set været sådan siden!

På vej i børnehave med Drea (med morgenhår og hjemme-hygge-nusse-tøj. Jeg er minus-overskudsagtig-supermor om morgenen) vælger tøsen at fornærme en autist.

"Dumme dreng" kalder hun ham og kigger op på mig og forventer et skulderklap. Først prøver jeg at snakke lidt fornuft med Drea "Der er selvfølgelig ingen, der er dumme osv". Men ungen har sgu facade som non-stick. Og banker tilsyneladende andre børn verbalt, der er dårligere stillet end Drea selv. Jeg har opfostret et monster - men ak ja, hun er jo selvfølgelig også prøvekluden herhjemme. Og jeg gi'r op - igen, igen, igen. Det er trods alt morgen - og jeg er træt! Desuden virker det også ret håbløst, at forklare Andrea at autister er enormt kloge. Faktisk meget klogere end andre på nogle områder. Hvem husker f.eks. ikke Valomanden aka Martin Gunnarsen? Aldrig har nogen vidst så meget om vaskepulver. Og ikke kun vaskepulver - også vinduer og DSB diesel-lokomotiver! Det' sgu da flot. Men hele den historie er spildt på Drea, der synes den klogeste i verden er... en af pædagogerne nede fra børnehaven!

Eller den dag, hvor hun slog den lille døve pige med sin madkasse og nægtede at sige undskyld. Selvom Hønse (kæresten og Dreas far) stod dernede i en hel stiv time og truede med både bål og brand! Det er Drea sgu da ligeglad med! Ikke alene er hun uopdragen, hun er også stædig som et æsel.

Eller når Drea er med ude og handle, hvor vi laver en meget fyldestgørende aftale om hvordan man opfører sig civiliseret ude i den virkelige verden - "selvfølgelig mor" siger ungen og spæner forvildet rundt, med en miniature indkøbsvogn, og kører dødsrally blandt de gamle damer, som kigger på mig med store, stygge øjne bag hinkestenene. "Det er sgu da ikke mit barn - haha!" Så kigger de straks medfølende på mig - som om jeg ikke magter opgaven og det gør jeg sgu heller ikke altid i indkøbssituationer, hvor jeg prøver at digte opskrifter på min smartphone mens jeg gror øjne i nakken for at holde øje med at Drea ikke render en mokke over ende!

Eller når jeg lyver overfor hende og fortæller at der er kaffe i de dér super, lækre flødeboller som hun allerede har spist i tankerne. Men jeg orker ikke flødeboller oveni alt det andet lort hun har fået stoppet i kurven mens jeg... Prøver at digte en opskrift på min smartphone! Fordi at man har en total, uduelig kæreste i madsituationer, der aldrig aner hvad han har lyst til at spise eller ej - en eller anden dag stikker jeg ham sgu en kattelort med en pommes frites i "Bon appetit, min skat" Han handler jo aldrig ind med børnene (Drea + bonusbarn) fordi "de driver mig til vanvid". Hvordan tror han så jeg har det? Jeg kan ikke tælle alle de gange, hvor jeg har drømt om at hoppe ned i frysedisken, blive købt af en sød, gammel dame, der tager mig med hjem og ikke kan nænne at spise mig - men derimod tager sig rigtigt godt af mig! Men heldigvis bliver stemningen lidt løftet når jeg er færdig med at gå i panik for enden af kassen og er på vej hjem igen. 30 min. i helvede - DONE!

Eller i puttesituationer, hvor Drea har 100 spørgsmål og skal tisse mindst lige så mange gange! På det her tidspunkt er min tålmodighed tyndslidt så jeg svarer "Sov eller jeg smider dit slik ud!" Virker det? JA! Og hurra for trusler i flæng.

Og så var der dengang, inden jeg fortalte om, hvor godt det går hjemme hos os. Dér var alt rosenrødt, med regnbuer og en duft af lavendel! Nu er her bare støvet - og jeg er træt!